Børnenes kirke

 

 

"Lad de små børn komme til mig." sagde Jesus.

Lad børnene komme i kirke og selv finde ud af, hvad det er for en størrelse.
I kirken og til de mange aktiviteter for børn, kan børnene få brugt deres nysgerrighed og få afløb for deres spørgelyst. Deres horisont udvides når de bruger deres fantasi, synger med og lytter til Bibelens mange fortællinger. Vi voksne kan blive klogere af, at se med børnenes øjne og opleve, hvad der gør dem glade.

I Vallensbæk Sogn samles børn og deres voksne ved mange forskellige aktiviteter:

Babysalmesang
Som stimulerer din baby musikalsk med sang, dans, rytmer og rim., for at skærpe din babys sanser og opmærksomhed.

 

Fastelavn
Hvor familiegudstjenesten efterfølges af traditionel tøndeslagning med kåring af kattekonge og kattedronning.

 

Halloween
Hvor gys og uhygge præger gudstjenesten.

 

Æblehøst
Hvor dåben følges op med at plukke æblerne på kirkens dåbstræ.

 

'Gud & Mad´
En hverdagsgudstjeneste, hvor bibelhistorien, nem aftensmad og ingen opvask går hånd i hånd.

 

Ungdomskoret
Børnene finder melodien, når organisten sætter sig ved klaveret og træner dem i sang.

 

Minikonfirmanderne
Lærer om Gud og Jesus ved at lege og lytte.

 

Konfirmander
De unge bakser med bøn og filosofiske spørgsmål, som der ikke er enkle svar på.

 

 

   Børnegudstjenester

   Babysalmesang kalender.