Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

KIRKEN OG COVID19

MUNDBIND

Fra torsdag 29. oktober og frem til 2. januar 2021 er kirken også omfattet af kravet om brug af mundbind eller visir.  Det skal anvendes, når du går ind ad kirkedøren og til du sidder på kirkebænken. Har du glemt at tage mundbind eller visir med hjemmefra, kan du spørge kirketjeneren som har lidt ekstra, de kan udlevere. Vi håber du vil give et bidrag til menighedsplejen i den forbindelse. Børn under 12 år og personer med sundhedsmæssige årsager skal ikke bære mundbind.

GUDSTJENESTER 

Der vil fortsat være gudstjenester og kirkelige handlinger i Helligtrekongers Kirke, hvor vi overholder både areal- og afstandskravet - der er plads til 62 peroner - og alle gældende retningslinjer i forhold til sikkerhed og hygiejne.  Der er salmesang til gudstjenester og kirkelige handlinger, derfor skal vi sidde mindst 2 meter fra hinanden, hvis vi ikke kommer fra samme husstand.

Der er tydelig markering, hvor det er muligt at sidde - med puder på bænkene, hvor du må sidde. Kommer I fra samme husstand, må I gerne sidde tæt og rykke puden. Men der må ikke sidde flere på bænken, end der er puder til.

Der vil indtil videre ikke være gudstjenester og kirkelige handlinger i Vallensbæk Kirke.

NADVER

Nadver gennemføres som kontinuerlig altergang. Du skal have mundbind på frem til nadverbordet og når du går tilbage til din plads.

KIRKEKAFFE

Kaffe efter gudstjenesten foregår i Sognegården under sundhedsmæssigt sikre former, husk at anvende mundbind når du går ind og ud og bevæger dig rundt i lokalet.

ARRANGEMENTER I SOGNEGÅRDEN

Vi følger myndighedernes anvisninger ift. plads- og arealkrav.

Menighedsrådet afgør løbende hvilke aktiviteter, det er forsvarligt at gennemføre. Følg med på kirkens hjemmeside eller Facebook, hvor vi giver besked om ændringer eller aflysninger.

BRUG FOR EN SAMTALE

COVID-19 sætter spor i os alle, hverdagen er ikke nem at komme igennem. Humøret svinger, tankerne myldrer, har du brug en snak, så står kirkens præster til rådighed for en fortrolig sjælesorgssamtale.

​HUSK OGSÅ

  • Ingen håndtryk, vi må også nøjes med et smil eller et vink, når vi mødes, og når vi går hver til sit.
  • Husk at spritte af
  • Host eller nys i albuen
  • Hold afstand for din og alles sundhed

TILMELDING ER NØDVENDIG

For at ingen skal gå forgæves i disse COVID19-tider, beder vi om tilmelding på forhånd på en af følgende måde:

  • online på kirkens hjemmeside under den enkelte gudstjeneste og arrangement, se gudstjenestekalenderen eller kulturkalenderen
  • til Charlotte Kaas på tlf. 6049 3496 / mail CHK@km.dk
  • telefon og mail besvares alle hverdage, mandag til fredag, i tidsrummet 8.00-16.00

  • vær opmærksom på tilmeldingsfrister

Skulle du blive forhindret i at møde op, vil vi blive glade for at få besked herom, så vi kan give pladsen videre til deltagere på ventelisten. 

Venteliste: Vi kontakter dig, hvis der er ledige pladser. Hører du ikke fra os, er der ingen ledige pladser, og du må desværre blive væk.

I er selvfølgelig også velkommen til at tage chancen på dagen for arrangementet, men vi kan ikke garantere, at der vil være pladser tilbage og vil derfor være nødsaget til at afvise fremmødte uden tilmelding i døren. Det vil ikke være muligt at tage chancen til arrangementer, der inkluderer spisning.

Hold øje med eventuelle aflysninger.